Søg
0

OM CESTE TRÆ

Grundlagt for mere end 130 år siden 

CESTE TRÆ ejer i dag 9 moderne byggecentre i det nordvestlige Jylland. Den første af forretningerne blev grundlagt for mere end 130 år siden og CESTE TRÆ har fra midt 80’erne opkøbt gode veldrevne forretninger i lokal området, så CESTE TRÆ i dag har forretninger i Hurup, Snedsted, Nykøbing, Thisted, Løgstør, Fjerritslev, Brovst, Hune og Løkken.

CESTE TRÆ er ejet af Grethe og Jørgen P. Bornerups Fond. Fondens hovedformål i dag er at bevare og udbygge de lokale forretninger til gavn og glæde for lokal området. Navnet CESTE stammer fra de tre forbogstaver CST i Chr Sørensens Tømmerhandel med 2 vokaler imellem.

CESTE TRÆ har i de sidste 10 år udviklet og moderniseret afdelingerne, så de i dag fremstår som moderne byggecentre, med et stort og velassorteret varesortiment - som både henvender sig til håndværkere og private kunder. Vort samarbejde med XL-BYG, som er Danmarks største byggevarekæde, gør at vi altid har det rigtige varesortiment til de rigtige priser.

Veluddannede medarbejdere 

CESTE TRÆ´s mange veluddannede medarbejdere betjener professionelle såvel som private kunder. Den daglige kontakt til fagfolk er én af grundpillerne i CESTE TRÆ, og den ekspertise, det giver at arbejde tæt sammen med de professionelle håndværkere, gør at rådgivningen fra CESTE TRÆ´s medarbejderne til gør-det-selv kunderne er af høj kvalitet. CESTE TRÆ´s byggecentrene er kendetegnet ved en høj faglig ekspertise, og vi deler gerne ud af vores viden.

Velkommen i en af vores 9 butikker

Herunder finder du mere information på vores afdelinger. Klik på bynavnet herunder for at beøge afdelingens lokale webside, med information om åbningstider, lokale arrangementer mv.:

HURUP SNEDSTED NYKØBING THISTED LØGSTØR FJERRITSLEV BROVST HUNE LØKKEN

Jubilæumsbog

CESTE TRÆ - 125 års jubilæum

I anledning af CESTE TRÆ´s 125 års jubilæum i 2007, udgav Grethe og Jørgen P. Bornerups Fond, jubilæumsbogen: Fra høkerbutik til trælastkoncern - 125 år med træ. 

Læs bogen her